EPiServer får nye storejere

– investerer 159 Mkr til fortsat international ekspansion

Risikokapitalfirmaet Amadeus Capital Partners, Northzone Venture og Monterro Holding går ind som nye storejere i software-virksomheden EPiServer. Trioen får aktier og indskyder ekstra kapital til en værdi af 159 millioner SEK.

Dagens web-steder og portaler forandres hurtigere end nogensinde og kravene til ny funktionalitet og effektive systemer bliver endnu mere afgørende for virksomheder. EPiServer, som udvikler og sælger platforme til informationshåndtering og publicering på nettet, er den største aktør i Norden og har tæt ved 200 partnere i 22 lande.

Med god lønsomhed vokser EPiServer hurtigere end branchen, som vokser med 13 procent hvert år*. I løbet af det forgangne år fik EPiServer cirka 700 nye kunder.

– Jag har fulgt EPiServer gennem længere tid og er imponeret over virksomheden og dens medarbejdere. På nogle år har firmaet opbygget en markedsledende position i Norden inden for sit segment og samtidig genereret meget solide dækningsgrader. Vores målsætning som nye delejere er at støtte firmaet når det ekspanderer internationalt, siger Hans Otterling, General Manager fra Northzone Venture.

De fleste af EPiServers kunder findes idag i Sverige, Norge samt Storbritannien og WM-data, Sogeti samt Mogul er nogle af de IT-konsulenthuse som benytter EPiServers platform. Af store slutkunder kan blandt andet nævnes Absolut, Electrolux, SAS og Astra Zeneca.

EPiServer, som startede 1994, vil fremover ejes af stifteren Mikael Runhem med 30 procent, de ansatte 10 procent og de resterende 60 procent af Amadeus Capital Partners, Northzone Venture og Monterro Holding i fællesskab.

– Web-steder forandres hurtigt fra at være statiske virksomheds-brochurer til at kunne interagere med kunderne på nettet og EPiServer er stærkt positioneret til at lede denne forandring, siger Jeppe Zink, Investment Manager hos Amadeus Capital Partners.

*Kilde: IDC

For yderligere information kontakt venligst:
Peter Larsson, Adm. Direktør for EPiServer, +46 8-477 71 00, +46 70-8327 268
Michael Kølle, Country Manager Danmark, +45 3032 1843, +45 3694 4977
Hans Otterling, General Manager på Northzone Venture, +46 70-623 28 28

Om EPiServer
EPiServer AB blev grundlagt i 1994 og er et privatejet software-selskab som er ledende indenfor Web Content Management og portalløsninger gennem sin egen platform EPiServer. Mere end 50.000 redaktører hos ca. 1.800 kunder arbejder dagligt med hjemmesider baseret på EPiServer. Mere end 2700 web-steder og Intranet benytter idag EPiServer som platform. Virksomheden drives gennem kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Indien og Storbritannien.
www.episerver.dk

  • Copyright © 2008 EPiServer AB