Nordens hurtigst voksende CMS-virksomhed, den svenskejede EPiServer, er netop valgt som samarbejdspartner af reklame- og markedsføringsbureauet Kunde & Co. EPiServer forventer, at det nye strategiske samarbejde vil øge kundetilgangen i Danmark med 20 procent i 2008.
CMS-virksomheden EPiServer har hurtigt fået fodfæste i den danske muld efter, at de i efteråret 2007 etablerede landekontor i Danmark. Som led i vækststrategien indgår EPiServer nu et samarbejde med det anerkendte danske reklame- og markedsføringsbureau Kunde og Co.
”Vi mærker en kæmpe efterspørgsel efter et strategisk perspektiv på, hvordan internetaktiviteter indgår i marketingmikset og positioneringen. Understøttelsen af brandet online er vigtigt nu, men det bliver endnu vigtigere i fremtiden,” siger Søren Stausholm, chef for Kunde & Co’s interaktive afdeling.
Samarbejdet med Kunde & Co rummer også et stort vækstpotentiale for EPiServer:
”Vi satser stort på samarbejdet med Kunde & Co, som vi forventer vil øge vores kundetilgang på 20 procent. Kunde & Co arbejder med nogle af de største kunder og brands i Danmark og Europa. Derfor er et samarbejde med Kunde & Co en unik mulighed for at arbejde med brands, der betragtes som frontløbere, der viser vejen for andre virksomheder. Vi håber på, at andre virksomheder vil blive inspireret, når de ser fordelene ved vores ’state-of-the-art’ inden for Content Management-løsninger,” siger Michael Kølle, Country Manager i Danmark for EPiServer.
EPiServer har dog ikke kun godt fat i Danmark. Den svenske CMS-virksomhed er samtidig Nordens hurtigst voksende CMS-virksomhed og voksede alene i 2007 med 37 procent. Og selvom det danske landekontor kun lige blev etableret i efteråret 2007, er der allerede flere nye landekontorer på vej i 2008.
EPiServer specialiserer sig blandt andet i ’warm websites’, der gør det muligt for virksomheder i realtid at se, hvem der besøger hjemmesiden, og hvad de kigger på samt give dem personlig betjening. Én af de virksomheder, der allerede har baseret deres hjemmeside på EPiServer-teknologi i Danmark, er rejsegiganten Star Tour. I 2003 valgte de at satse stort på deres onlinesalg med ’warm website’-teknologien fra EPiServer. I dag betyder det, at salget af rejser online er mere end fordoblet på bare fire år.
I dag sælges hver anden rejse hos Star Tour over internettet. På grund af ’warm website’-teknikken har Star Tour mulighed for at gå ind og hjælpe hver enkelt kunde personligt med at bestille deres rejse enten via et chatmodul eller hjælpe direkte med onlinebestillingen ved at overtage skærmbilledet for den besøgende og gøre bestillingen færdig. Især den ældre generation, der oftest er førstegangskøbere online, har taget godt imod denne service.
Foruden Kunde & Co har EPiServer, der udelukkende leverer EPiServer CMS-platformen via partnere, allerede opbygget et netværk af 10 partnerskaber i Danmark herunder Creuna, Valtech og Wunderman.
For mere information kontakt venligst:
Michael Kølle
Country Manager
EPiserver Danmark
Mail: 
Mobil: 31 33 61 33
Om EPiServer
- EPiServer AB, grundlagt i 1994, er Nordens største CMS-virksomhed med en omsætning på ca. 80 mio. kr. og over 80 medarbejdere fordelt på kontorerne i Danmark, Sverige, Norge, Indien og Storbritannien.
- EPiServer er ledende inden for Web Content Management med platformen EPiServer CMS.
- EPiServer arbejder med et unikt partnernetværk, der består af ca. 220 partnere på verdensplan. I Danmark er det bl.a. Kunde & co, Creuna, Valtech og Wunderman.
- Mere end 4500 web-steder og intranet benytter EPiServer CMS som platform, og over 100.000 redaktører arbejder dagligt med hjemmesider baseret på EPiServer CMS.
- For mere information se www.episerver.dk
Om Kunde & Co.
- Kunde & Co, der er 100 procent danskejet, blev startet af Jesper Kunde i 1988 og er i dag et af Nordens største bureauer med en omsætning i 2006 på 444 mio. kr. og ca. 200 medarbejdere.
- Kunde & Co er hjørnestenen i Kunde Group, der er repræsenteret i Danmark, Norge, Schweiz og Tyskland.
- Kunde Group favner over tre forretningsområder: markedsføring/reklame, branding og healthcare og arbejder for nogle af de største danske og udenlandske brands.
For mere information se www.kunde.dk.